Iyengar yoga er skabt af BKS Iyengar og adskiller sig fra andre typer yoga på 3 måder: Teknik, sekvensering og timing. Med teknik menes et særligt fokus på lige linjer og præcision i stillingerne, og man bruger redskaber og hjælpemidler for at opnå dette. Det betyder, at alle kan lære Iyengar yoga, da stillingerne kan tilpasses den enkelte udøver uanset skader, stivhed og andre problemer og svagheder. Stillingerne udføres ikke i tilfældig rækkefølge, men i sekvenser, som er tilrettelagt, så de bringer en følelse af helhed i kroppen og sindet. Ved at variere rækkefølgen kan man opnå forskellige effekter og intensivere den måde, stillingerne virker både fysisk og mentalt. Timingen er utrolig vigtig, da det tager tid at bevæge sig ind i en stilling og blive stabil i den. Det gør det muligt at komme dybere ind i stillingerne, så man får det fulde udbytte af strækket i kroppen. “It is through your body that you realize you are a spark of divinity.” BKS Iyengar. Du finder Iyengar kurserne under Hatha yoga.