Præsteunger

Jens Albinus og Lars Gustav Lindhardt er født i hhv. 1965 og 1987. De er med andre ord del af hver deres generation, men har dog noget markant til fælles – de er begge vokset op i en præstefamilie. Selvom de har gjort hver deres erfaringer, og Jens’ far var indre missionsk, mens Lars Gustavs farfar brugte en god del af sin præstetid på at skændes med indre mission, har de alligevel fælles erfaringer. Om de evigt åbne døre til menigheden, om næstekærlighed som grundværdi og om at arbejde solen sort. Lyt med, når Eksistensen Podcast taler med de to præstebørn om deres opvækst – på godt og ondt.