Efter en graviditet og fødsel trænger man til at “genfinde” sin krop. Den store belastning har ofte været hård ved kroppen, og det føles dejligt igen at kunne træne kroppens muskler. Det er dog vigtigt at gå langsomt i gang. Vi starter med øvelser, som styrker bækkenbunden og træner mave- og rygmuskler, således at du får et godt fundament. Øvelserne bliver efterhånden mere krævende, og du vil opleve igen at få en smidig og stærk krop. Efterfødselstræning smitter positivt af på dit humør og er vigtigt at prioritere – det giver dig overskud i en travl hverdag.