Der er store følelser på spil, når Caroline Fleming tager rundt i Danmark for at møde seks kvinder, der sidder fast i livet. Mange af kvinderne er helt nede i kulkælderen og har mistet troen på at finde kærligheden igen. I håb om, at få dem til at se lyst på fremtiden og turde lede efter kærligheden på ny, inviterer Caroline Fleming dem på en forkælelsestur på sin egen hjemmebane i London.